Rejseguide: London

FOOD STYLING EVENT

Inviteret af GoCommunication

I onsdags var jeg til mit første rigtige event, som blev arrangeret af ”GOCommunication” og holdt i de lækre lokaler på cafe Penny Lane, i Aalborg. Selve arrangementet gik ud på at man skulle style en morgenmadstallerken, med det lækre knækbrød fra Sigdal. Jeg har aldrig før været med til et rigtigt “blogger” event, og var super spændt og lidt nervøs(starstruck). Det var en virkelig skøn aften og det var så rart at få hilst på mange af de søde influencers i Aalborg.

Vi havde alle sammen ca. 30 minutter, en masse knækbrødsvarianter og stort udvalg af lækkert pålæg, oste, frugter og meget mere at gøre godt med.  Derudover kunne vi frit vælge mellem en masse tallerkner, bestik og viskestykker, til at få det til at se ekstra appetitlit ud. Jeg vil lige tilføje, at det lyder nemmere end det er. Umiddelbart har styling af hvilken som helt slags mad, aldrig rigtig været min spidskompetence – og min tallerken har bestemt aldrig været den, som så lækrest ud! Jeg vandt så heller ikke konkurrencen, men jeg vil dog tilføje, at jeg for første gang har fået knækbrød til at se virkelig lækkert ud!

Efter vi alle havde givet et bud på en lækker morgenmadstallerken, skulle de bedømmes og vinderen findes. I mellemtiden var der tid til at snakke med alle de søde piger, som også var inviteret til arrangementet og vi fik lidt at drikke i selve cafeen. Da den dygtige vinder var fundet og de lidt for lækre primer var overrakt, var der tid til mad (wuhuuu).

Cafe Penny Lane har altid været en af mine absolutte yndlingscafeer i Aalborg. Der er den hyggeligste stemning, lækreste kage og virkelig dejlig mad – hvilket vi selvfølgelig også fik til arrangementet. Det var en virkelig hyggelig aften og det var dejligt at networke med en masse andre skønne influensers fra Aalborg. Mange tak for invitationen, det var et virkelig skønt g hyggeligt arrangement som jeg håber der kommer flere af!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejseguide: London